En svamp er en organisme, der er opbygget af hyfer, der formerer sig med sporer og som ikke har grønkorn.

Svampen er det mycelium af tynde hyfer, der optager næring fra omgivelserne. Svampene får enten næring ved nedbrydning af et næringssubstrat (fx muld, træ eller madvarer) eller gennem symbiose med en anden organisme, fx med en plante (svamperod) eller en grønalge (lavdannelse).

Mange svampe (fx lamelsvampe, rørhatte, poresvampe, støvbolde og bægersvampe) danner frugtlegemer hvorfra den kønnede formering sker.

Andre svampe (fx skimmel- og mugsvampe) danner ikke frugtlegemer men klarer sig med ukønnet formering. Både ved kønnet og ukønnet formering spreder svampene sig først og fremmest ved hjælp af sporer.

Visse svampe er ikke dækket af ovenstående, simple definition. Fx er gærsvampe encellede uden hyfedannelse. De dækkes af den mere tekniske præcise definition (se boksen til højre).

Afstamning

Fra gammel tid har svampene været regnet til planteriget som en slags lavere planter. Dette er imidlertid forkert. Svampe hører hjemme i deres eget rige „svamperiget”, og er nærmest beslægtede med dyrene.