Svamperod eller mykorrhiza er en symbiose, hvor en svamps mycelium vokser sammen med en plantes rødder. Svampen hjælper planten med næringsstoffer og vand, som den optager gennem det vidt forgrenede mycelium. Planten hjælper svampen med sukkerstoffer dannet ved fotosyntese. Der er to dominerende former for svamperod, A-mykorrhiza og ektomykorrhiza.

A-mykorrhiza (arbuskulær mykorrhiza) er en symbiose mellem en svamp af gruppen Glomeromycota og en urteagtig plante. Svampens hyfer trænger helt ind i rodcellerne, hvor de danner forgrenede strukturer – arbuskler. Denne type svamperod har meget stor betydning for trivslen af mange landbrugs- og gartneriafgrøder.

Ektomykorrhiza er en symbiose mellem forskellige sæk- og basidiesvampe og planter, fortrinsvis træer. Svampens hyfer ligger som en kappe om rodspidserne, og de trænger også ind mellem de yderste celler men ikke ind i cellerne. Almindelige skovtræer som bøg, eg, el, pil, gran, ædelgran og fyr danner ektomykorrhiza. Svampepartnerne er bl.a. slægter som rørhat, skørhat, mælkehat, slørhat, fluesvamp, ridderhat, trævlhat og mange andre.

Mange planter kan danne svamperod med mange forskellige svampe, og mange svampe kan ligeledes vokse med mange forskellige træer. På den måde dannes der et netværk af forbindelser mellem ellers veladskilte organismer i naturen. Et bøgetræ kan fx stå i forbindelse med en rørhat, der igen er forbundet til en anden bøg. Næringsstoffer kan dermed vandre fra den ene bøg til den anden. Hvis det ene træ så også er forbundet til en skørhat, der kan danne svamperod med fx ædelgran er pludselig fire forskellige arter knyttet sammen i et fælles netværk. I princippet er de fleste svamperodsdannende træer i en skov nok i forbindelse med hinanden via svampene.

De svampearter, der danner svamperod, kan kun vokse sammen med deres plantepartner. Derfor findes fx fluesvampe altid i nærheden af svamperods-dannende træer.