back
|   start ny bestemmelse   |   søg i MycoKey   |   til Danske Svampe hjem   |    til MycoKey (på engelsk)   |
Svampeleksikon

Hyfevækst på agarplade, tv. ses voksende hyferspidser, th. hele svampe-myceliet, der er vokset ud fra en podning i midten.
mycelierand
I hyfespidsen opbygges hyfevæggen og der udskilles enzymer.
der udskilles enzymer
opløste næringsstoffer trænger ind i hyfen
hyfer og enzymer
 Hyfer

Hyfer er lange rørformede svampeceller, der er perfekte til at bore sig gennem det næringsstof, som svampene lever af.

Hyferne kan enten være en stor celle med mange cellekerner, eller de kan være delt op i mange celler ved hjælp af tværvægge (septae). Når hyferne vokser, forgrener de sig og danner et mycelium.

Selv om hyferne har tværvægge, kan de alligevel sende næringsstoffer rundt i hele myceliet. Der er nemlig porer i tværvæggene, så både næring og endda celleorganeller (fx cellekerner) kan transporteres rundt.

Hyfer er ofte kun 5-10 µm (0.005-0.010 mm) tykke. De vokser i hyfespidsen, der kan bore sig ind gennem meget hårde materialer som fx træ.

Under væksten dannes der hele tiden ny hyfevæg i hyfespidsen. Samtidig udstilles der enzymer til omgivelserne. Disse enzymer nedbryder næringsstofferne til passende små stykker, som så senere kan trænge ind i svampehyfen.

Langt de fleste svampe er opbygget af hyfer. Hyferne danner det netværk, der kaldes for svampens mycelium. Men også frugtlegemerne består af hyfer. Her er hyferne viklet tæt ind i hinanden ligesom tråde i et garnnøgle. Derved bliver frugtlegemerne faste og stærke.

Amanita
Cortinarius
Ramariopsis

mycelium
Hyfen har dannet en tværvæg. Senere forgrener hyfen sig lige under tværvæggen.
hyfe med tværvæg