Et mycelium er et netværk af forbundne, forgrenede hyfer. Når en spore spirer et sted hvor der er næring til vækst – eller hvis en hyfestump havner på et næringssubstrat – dannes et mycelium.
Hyferne forgrener sig i alle retninger og søger hen hvor der ikke allerede vokser hyfer. Derved bliver et typisk mycelium cirkelformet.
Myceliet er den del af svampen, der står for svampens stofomsætning. Det er myceliet, der udskiller enzymer til omgivelserne, optager næringsstoffer og videreforarbejder disse. Hvis man sammenligner svampen med et æbletræ, er myceliet træets rødder, stamme, grene og blade mens frugtlegemerne er æblerne. Umiddelbart ser vi altså kun frugterne, ikke selve individet.
Hvis en svamp danner sit mycelie inde i træ, kan man nogle gange se hvor myceliet er, fordi det farver veddet og danner mørke zoner hvor det møder andre mycelier.
Nogle svampemycelier kan blive meget store. Det kan man fx se hos svampe, der danner hekseringe. Hekseringe på 3-4 meter findes på næsten enhver fodboldbane. På steder hvor der har været uforstyrret græs i mange år kan hekseringene blive enorme. I Danmark kendes 60 m brede hekseringe, mens man på den amerikanske prærie har målt hekseringe med 200 meters diameter.
Fra USA kendes også „kæmpesvampen”, en honningsvamp, hvis mycelium dækkede 15 Ha skov i Michigan. Den blev senere overgået af et 900 Ha stort mycelium af honningsvamp med en alder på omkring 2400 år i staten Oregon. Man kan diskutere om man her kan tale om individer, idet så store mycelier forlængst må være „faldet fra hinanden” i individuelle kloner. Regner man det hele sammen har man her verdens største „organisme”.